VIN Specification for retail & importer - Databeskyttelseserklæring

DATABESKYTTELSESERKLÆRING FOR LEVERING AF VIN-RELATEREDE STAMDATA FRA VOLKSWAGEN GROUP INFO SERVICES AG FOR MÆRKERNE VOLKSWAGEN PERSONBILER, VOLKSWAGEN ERHVERVSKØRETØJER, AUDI, ŠKODA, SEAT OG CUPRA

Med denne databeskyttelseserklæring informerer vi dig om behandlingen af personoplysninger hos Volkswagen Group Info Services AG til de formål, der er nævnt her.

Volkswagen Group Info Services AG er den centrale grænseflade til mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker. Vi leverer centralt de VIN-relaterede stamdata for bilen til en specifik bilforhandler/importør som nuværende ejer af bilen eller til en salgsplatform på vegne af en bilforhandler/importør som nuværende ejer af bilen.

A. Ansvarlig for databehandlingen

Ansvarlig for behandling af personoplysninger (se punkt D.) i denne databeskyttelseserklæring er Volkswagen Group Info Services AG. Du kan kontakte os på følgende adresse: 

Volkswagen Group Info Services AG

Berliner Ring 2

D-38440 Wolfsburg

Tyskland

volkswagen.group.data.business@cariad.technology

Handelsregisternummer HRB 207876 (byretten i Braunschweig)

Website: https://drivesomethinggreater.com/

B. Databeskyttelsesansvarlig

Vores databeskyttelsesansvarlige står til rådighed for dig som kontaktperson for alle databeskyttelsesrelaterede anliggender. Henvendelse skal ske til: 

Datenschutzbeauftragter der Volkswagen Group Info Services AG 

Berliner Ring 2

D-38440 Wolfsburg

Tyskland

privacy@cariad.technology 

C. Formål med databehandlingen

Volkswagen Group Info Services AG leverer visse VIN-relaterede stamdata for biler fra mærkerne Volkswagen personbiler, Volkswagen erhvervskøretøjer, Audi, Škoda, Seat og CUPRA til den specifikke bilforhandler/importør, der i øjeblikket er ejer af denne bil eller til en salgsplatform på vegne af en bilforhandler/importør som nuværende ejer af bilen. Disse data leveres med det formål at markedsføre Volkswagen-koncernens biler, der ejes direkte af bilforhandleren/importøren, samt den tilhørende procesforbedring og øget effektivitet i handelsoperationer, inkl. den nødvendige, forudgående produkttest. Volkswagen Group Info Services AG modtager de VIN-relaterede stamdata fra Volkswagen-koncernens mærker og leverer derefter teknisk disse data som en central grænseflade til mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker til den specifikke bilforhandler/importør, som er den nuværende ejer af denne bil, eller til en salgsplatform på vegne af en bilforhandler/importør som nuværende ejer af bilen.

D. Datakategorier

Volkswagen Group Info Services AG modtager følgende personoplysninger fra Volkswagen AG (Berliner Ring 2, D-38440 Wolfsburg), Audi AG (Auto-Union-Str. 1, D-85057 Ingolstadt), ŠKODA AUTO a.s. (tř. Václava Klementa 869, CZ-293 01 Mladá Boleslav) og SEAT CUPRA, S. A. U. (Autovía A-2, km 585, E-08760 Martorell) og videresender dem til bilforhandleren/importøren som den nuværende ejer af denne bil og salgsplatforme:  

  • VIN, 
  • Bilens stamdata (fx modelår, modelnummer, geartype, brændstoftype osv.).

E. Retsgrundlag

Behandlingen af personoplysninger hos Volkswagen Group Info Services AG er baseret på den berettigede interesse iht. art. 6, stk. 1, litra f i GDPR. Volkswagen Group Info Services AG er den centrale grænseflade til levering af mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker og har den berettigede interesse i at levere de data, der er overført fra Volkswagen-koncernens mærker til Volkswagen Group Info Services AG, til markedsføring af en bilforhandlers/importørs biler via vores datahub (https://drivesomethinggreater.com/).

F. Datamodtagere

Dine data videregives til følgende datamodtagere iht. det formål, der er defineret ovenfor:

  • Den bilforhandler/importør, der ejer den pågældende bil;
  • Databehandlere for den pågældende bilforhandler/importør (fx salgsplatforme);
  • Databehandlere for Volkswagen Group Info Services AG.

Yderligere modtagere eller kategorier af modtagere af personoplysninger fra Volkswagen Group Info Services AG er regelmæssigt angivet med en opdateret databeskyttelseserklæring.

G. Datakilde

Vi har fået dine data fra:

  • Volkswagen AG, Berliner Ring 2, D-38440 Wolfsburg
  • AUDI AG, Auto-Union-Str. 1, D-85057 Ingolstadt,
  • ŠKODA AUTO a.s., tř. Václava Klementa 869, CZ-293 01 Mladá Boleslav
  • SEAT CUPRA, S.A.U., Autovía A-2, km 585, E-08760 Martorell

H. Opbevaringsperiode

De personoplysninger, der er anført her, opbevares principielt ikke af Volkswagen Group Info Services AG. Volkswagen Group Info Services AG leverer teknisk disse data som en central grænseflade til mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker (Volkswagen personbiler, Volkswagen erhvervskøretøjer, AUDI, ŠKODA, SEAT og CUPRA) fra det respektive mærke til den specifikke bilforhandler/importør som nuværende ejer af bilen eller til en salgsplatform på vegne af en bilforhandler/importør som nuværende ejer af bilen. Det betyder, at data blot videregives uden at blive gemt hos os.

Af kommercielle og skattemæssige opbevaringsforpligtelser samt af hensyn til databeskyttelse (ansvarlighed) arkiverer Volkswagen Group Info Services AG kun på en revisionssikker måde, at en modtager er blevet forsynet med data for produktet "VIN Specification [Retail & Importer]" (se punkt D.) for et specifikt VIN uden at gemme de udledte stamdata for bilen (se punkt D.).

I. Dine rettigheder

Du kan til enhver tid og uden beregning gøre dine rettigheder gældende over for Volkswagen Group Info Services AG. 

Flere informationer vedr. varetagelse af dine rettigheder fremgår af hjemmesiden https://privacy.drivesomethinggreater.com

Ret til indsigt

Du har ret til indsigt, dvs. at forlange en bekræftelse fra os på, om og - i givet fald - hvilke personoplysninger om dig, der behandles, og til hvem hvilke data er videregivet. Derudover har du principielt ret til at modtage en kopi af de personoplysninger, der er behandlet af os. Vi gør opmærksom på, at Volkswagen Group Info Services AG kun teknisk videregiver dataene som en central grænseflade til mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker og ikke gemmer dem selv (se punkt H.). 

Ret til berigtigelse

Du har ret til at forlange berigtigelse af ukorrekte og/eller ufuldstændige personoplysninger, der vedrører dig, af os. Vi gør opmærksom på, at Volkswagen Group Info Services AG kun videregiver dataene som en central grænseflade til mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker og ikke gemmer dem selv (se punkt H.). 

Ret til sletning

Du har ret til at forlange sletning af personoplysninger om dig, hvis de i art. 17 i GDPR nævnte forudsætninger foreligger. I henhold hertil kan du eksempelvis forlange sletning af disse data, såfremt de formål, til hvilke de er blevet indsamlet, ikke længere er nødvendige. Endvidere kan du forlange sletning, hvis vi behandler personoplysninger på baggrund af dit samtykke, og du tilbagekalder dette samtykke. Vi gør opmærksom på, at Volkswagen Group Info Services AG kun videregiver dataene som en central grænseflade til mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker og ikke gemmer dem selv (se punkt H.). 

Ret til begrænsning af behandling

Du har ret til at forlange en begrænsning af behandlingen af dine data, hvis forudsætningerne i art. 18 i GDPR foreligger. Det er eksempelvis tilfældet, hvis du bestrider rigtigheden af de personoplysninger, vi har behandlet. I den periode, hvor personoplysningernes rigtighed kontrolleres, kan du forlange en begrænsning af behandlingen. Vi gør opmærksom på, at Volkswagen Group Info Services AG kun videregiver dataene som en central grænseflade til mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker og ikke gemmer dem selv (punkt H.). 

Ret til dataportabilitet

Hvis databehandlingen sker på baggrund af et samtykke eller en kontraktmæssig aftale, og den endvidere foretages i form af en automatiseret behandling, har du ret til at modtage disse personoplysninger i et struktureret, gængs og maskinelt læsbart format og at sende disse til en anden ansvarshavende. Derudover har du ret til at iværksætte, at personoplysningerne transmitteres direkte fra os til en anden ansvarshavende. Vi gør opmærksom på, at Volkswagen Group Info Services AG kun videregiver dataene som en central grænseflade til mobilitetsdata fra flere af Volkswagen-koncernens mærker og ikke gemmer dem selv (se punkt H.). 

Ret til indsigelse

I det omfang vi behandler personoplysninger på baggrund af berettigede interesser, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af disse data af årsager, der vedrører din særlige situation. Hvis din indsigelse vedrører databehandling til direkte markedsføringsformål, har du en generel ret til at gøre indsigelse, som vi bringer til udførelse uden begrundelse.  

Fortrydelsesret

Hvis databehandlingen beror på et samtykke, har du til enhver tid ret til gratis at fortryde dit samtykke med virkning for fremtiden via mail til volkswagen.group.data.business@cariad.technology.

Vejledning iht. art. 11 i GDPR

Vi gør opmærksom på, at vi som Volkswagen Group Info Services AG i mange tilfælde ikke kan identificere de ekstra brugere af en bil eller de primære brugere, og vi er ikke forpligtet til at indhente yderligere oplysninger iht. art 11 i GDPR eller at behandle data for at identificere de registrerede.

Hvis du gør rettigheder gældende over for os, skal vi kontrollere din status som registreret iht. GDPR og kan bede dig om yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt. Dette sikrer også, at vi ikke kommer til at krænke tredjeparters rettigheder, når vi videregiver personoplysninger. 

Automatiserede, individuelle beslutninger

Iht. art. 22 i GDPR finder der ikke nogen automatiseret beslutningstagning sted. 

Klageret

Du har ret til at klage til en tilsynsmyndighed over vores behandling af dine data. Den ansvarlige tilsynsmyndighed for Volkswagen Group Info Services AG er:  

Die Landesbeauftragte für den Datenschutz Niedersachsen,  

Prinzenstraße 5,

D-30159 Hannover,

 

poststelle@lf.niedersachsen.de.

 

 Version august 2024